søndag den 18. oktober 2009

Motivation for blog

Motiveret af en udsendelse med sundhedsguruen Chris Mcdonnald i august 2009, introducerede jeg muligheden for en 10 minutters motionsperiode i dobbeltlektioner for den ene af mine 9.klasser på Rynkevangskolen i Kalundborg. Hvilket efterfølgende har vist sig som en succes, elevernes koncentrationsevne er generelt skærpe, og timerne er præget af godt humør og 'gå-på-mod'. Hvis jeg i et kort øjeblik skulle have glemt motionsperioden bliver jeg mindet om det af klassen, så de ikke kommer til at undvære "pausen".
10 minutters motion er nu indført i begge mine 9.klasser og motivationen fra elevernes side af er ikke dalet med tiden, 80-90% af eleverne deltager med stor entusiasme i motionen.


Principperne er følgende:
  1. Vi går i samlet flok fra klassen.
  2. Der motioneres i ca. 10 minutter.
  3. Vi går i samlet flok tilbage uden at forstyrre de øvrige klasser.
  4. Eleverne fortsætter arbejdet.
  5. Der er mulighed for den enkelte kan fravælge motionen, denne skal så fortsætte arbejdet i klassen.
  6. Hvis en stor del af eleverne fravælger motionen, stopper ordningen.
  7. Øvelserne kan være med både lav og høj intensitet,og kræve koordination og koncentration.
  8. Mange lokaliteter kan benyttes det være sig ude, såvel som inde.
Det er målet på sigt at lade de elever der har mod på det, vælge og stå for periodernes indhold, hvor undertegnede vil komme med nye indspark til aktiviteter.

Jeg vil med denne blog gerne have tilkendegivelser fra andre med hensyn til erfaringer med små motionsafbræk i undervisningslektionerne. Vi kan herigennem udveksle øvelser, lege og generelle erfaringer med motion i boglige undervisnigslektioner.

Venlig hilsen
Henrik Søren Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar